Fastelavnsgudstjeneste d. 15 februar 2015
 

Søndag d. 15 februar var der fastelavnsgudstjenesten i Egernsund kirke.
Det var en meget fornøjelig gudstjeneste, hvor præsten med sit livsglade sind,
formåede at tryllebinde børnene og fik hele menigheden til at grine.
Børn og barnlige sjæle blev opfordret til at lave tegninger på papir i mange forskellige farver.
Disse tegninger blev senere foldet til papirflyvere og afsendt mod alteret, et festligt syn.
Efter gudstjenesten slog børnene katten af tønden.
Også præsten deltog i tøndeslagningen til stor fornøjelse for alle.
Der var kaffe og fastelavnsboller til alle, og børnene fik en godtepose med hjem.